Bevaringsudvalg holder fødevareminister Rasmus Prehn op på forpligtelser
Af: Nils Svalebøg
De gamle danske husdyrracer er tæt på udryddelse. Staten er forpligtet til at bevare dyrene, men fødevareminister Rasmus Prehn, der er ansvarlig for sikringen af den levende kulturarv og genbank, svigter sammen med Landbrugsstyrelsen. På finansloven er der langt fra afsat nok midler til arbejdet i statens eget bevaringsudvalg og bevaringsarbejdet, der holdes oppe af ildsjæle og velgørere.
Situationen for Danmarks gamle husdyrracer er kritisk. Ifølge internationale aftaler er Danmark forpligtet til at bevare en bestand på mindst 1000 dyr af hver af de gamle husdyrracer. Men realiteterne er, at der i øjeblikket kun er 50-300 dyr bevaret af hver race. At alle vore gamle, danske husdyrracer er mere sjældne end nogen af verdens sjældneste vilde dyreracer. Og at mange af de ildsjæle, der bevarer dyrene er ved at give op.
Opfinder egne tilskudsbeløb
Selv om staten er ansvarlig for af bevare husdyrracerne, er der fra politisk side ikke afsat nok midler til arbejdet. Det betyder, at staten ikke udbetaler det dyretilskud, som statens forskere i en IFRO-rapport er nået frem til er nødvendigt for at kompensere for ydelsestab og merudgifter i forhold til moderne husdyrracer. Landbrugsstyrelsen opfinder derimod andre og meget mindre tilskudsbeløb. Det samlede dyretilskud er på 1,4 millioner kr. Administrationen af dyre- og plantetilskud varetages af Landbrugsstyrelsen, det koster til sammenligning 1,6 millioner kr.
Frustrationen over den manglende politiske støtte og midler til bevaringsarbejdet har ført til en skarp kritik. Og nu har Bevaringsudvalget For Danske Husdyrgenetiske Ressourcer, der er nedsat under Landbrugsstyrelsen sendt et brev til fødevareminister Rasmus Prehn og folketingets politikere.
I et brev afsendt den 6. september indstiller Bevaringsudvalget, at bevillingen til Bevaringsudvalget øges, så udvalget får mulighed for at udbetale det reelle beløb, som statens egne forskere ved Københavns Universitet har udregnet i en IFRO-rapport.
Bevaringsudvalget erindrer samtidig ministeren om præmisserne, der er beskrevet i kommissoriet for Bevaringsudvalget. Her fastslåes det blandt andet:
– Udvalget skal rådgive Fødevareministeren om, og indstille kriterier for, støtteudbetaling i form af dyre- samt avls- og raceforeningstilskud overfor Fødevareministeriet.
Foruden nævnet punkt er Bevaringsudvalget forpligtet til at fremme informationsaktiviteter, afholde en årlig tematiseret workshop, rådgive om og understøtte registrering og avleradgang til samme, samt foretage karakterisering og løbende overvågning af genressourcerne hos de oprindelige danske husdyrracer. – Alt sammen for at sikre overblik og fremgang i bevaringsarbejdet.
Minister tavshed
Samme dag folketingsmedlem Erling Bonnesen modtog brevet fra bevaringsudvalget, spurgte han fødevareministeren:
– Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Det rådgivende Bevaringsudvalg For Danske Husdyrgenetiske Ressourcer om støtte til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer, jf. MOF alm. del – bilag 763?
Erling Bonnesen har – flere uger efter – endnu ikke fået et svar fra Rasmus Prehn.
Følger Danmark ikke egne retningslinier?
At der ikke er afsat nok midler til bevaringsarbejdet og udbetaling af et reelt, faktuelt udregnet dyretilskud kan undre?
I retsgrundlaget vedrørende dyretilskudsordningen tilgået af tidligere udenrigsminister, Kristian Jensen, og godkendt af Europa- Kommissionen i Bruxelles, i 2015, står der i stykke 26:
– Dyretilskuddet ydes som kompensation for de ekstraomkostninger og de indkomsttab sammenholdt med et normalt husdyrhold, der følger af at holde truede racer. Beregningerne af støtteberettigede omkostninger og maksimale støttebeløb er foretaget på basis af tal og data indsamlet i 2015 af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Lovteksten i aftalen med EU taler et tydeligt sprog. EU har givet Danmark lov til selv at bestemme dyretilskuddet størrelse. Alligevel har Landbrugsstyrelsen opfundet et loft på 3000 kr, for et hundyr og 8000 kr. for et handyr.
Allerede her tilsidesætter Landbrugsstyrelsen udregningerne fra landets egne forskere. Spørgsmålet er om Landbrugsstyrelsen og ministeren også tilsidesætter lovgrundlaget og aftalen med EU der siger, at ”dyretilskuddet ydes som kompensation for de ekstraomkostninger og indkomsttab, der følger af at holde truede racer”. – Og at ”beregningerne foretages på basis af forskerne på Københavns Universitet”?
Forskernes råber vagt i gevær. IFRO-rapporten og udregningerne slutter af med:
– Det høje danske omkostningsniveau understøtter betragtningen om, at støtten til de truede husdyrracer skal være høj, for at de tilsigtede mål kan nåes. Det vurderes derfor relevant, at man i Danmark kan overskride det generelle loft for støtte til støtteberettigede husdyr.
En faglig anbefaling, der burde få de røde alarmklokker til at ringe hos Rasmus Prehn, andre politikere og i Landbrugsstyrelsen.
Bevaringsudvalget ligger underdrejet
Arbejdet i Bevaringsudvalget har skrantet et stykke tid. Der mangler midler til det mest elementære, selvopfundne dyretilskud og til bevaringsarbejde. Landbrugsstyrelsen har måtte finde 400 000 kr. ekstra, for at kunne klare årets udbetalinger af dyretilskud.
Der er kun holdt få møder i Bevaringsudvalget de sidste år. Ved dette års eneste møde den 24 august, var der afbud fra ikke mindre end seks af udvalgets medlemmer.
Der kunne virke som om Landbrugsstyrelsen har skudt Bevaringsudvalget til hjørne? I kommissoriet for udvalget er rammer og retningslinier udstukket for udvalget. Her foreskrives det at:
– Udvalgets medlemmer vælges eller udpeges for fire år ad gangen. For at sikre en kontinuitet i udvalgets arbejde er halvdelen af avlerne på valg hvert andet år.
Trods det har Landbrugsstyrelsen meddelt Bevaringsudvalget, at styrelsen ikke i sinde at afholde valg eller udpege nye repræsentanter eller formand for bevaringsudvalget.
Situationen virker mildest talt grotesk. Medlem af bevaringsudvalget Keld Lund har påpeget, at beslutningen om udskydelse af valget ikke er i overensstemmelse med udvalgets kommissorium og forretningsorden.
Landbrugsstyrelsen tærsker langhalm
Lanbrugsstyrelsen er måske i gang med at revurdere Bevaringsudvalgets fremtidige rolle? Mette Hyldebrandt-Larsen fra Landbrugsstyrelsen lagde på et møde i bevaringsudvalget den 24 august 2021 op til drøftelse af udvalgets fremtidige rolle som rådgivende for ministeren. Hvordan midlerne kunne udnyttes bedst? Og om der behov for et udvalg?
De vigtigste aktører, Landbrugsstyrelsen, Politikerne og Bevaringsudvalget tærsker langhalm, mens de bevaringsværdige, gamle, danske husdyrracer og en levende national kulturarv forsvinder grundet manglende interesse og økonomi.
