Besøg af storken på Oregaard
De smukke, danske storke, der engang nærmest var et nationalsymbol, var for et par år siden næsten helt forsvundet. I 2018 var der kun to par tilbage Men nu er fuglen i fremgang igen, og i 2020 kunne Danmark tælle syv par storke på storkerederne.
Nordfyn havde i 2020 besøg af flere storke, en af dem, en ung stork, slog sig i nogle dage ned ved Oregaard. En ring om benet afslørede, at storken kom fra Skåne i Sverige.
I Holland, Tyskland og Skåne er storkebestandene i stor fremgang, hvilket betyder, at flere storke søger mod Danmark for at finde nye ynglesteder.
Reder gjort klar til storke
Oregård, satte sig efter storkebesøget for, at lokke storkene til at slå sig ned på den nordfynske gård.
På Oregaard blev der allerede i 1992 opsat hele to storkereder, bygget på stativer lavet af smeden i Skåstrup, i håbet om, at den sjældne fugl en dag ville slå sig ned på gården. Men rederne har siden stået ubenyttede hen.
Oregaard kontaktede storkeeksperten Hans Skov, der siden 1976 har bygget storkeredder i Danmark, i håbet om at bringe storkene tilbage til landet.
Hans Skov var straks fyr og flamme, da han fik en henvendelse om storkebesøget. De gamle storkereder måtte genopbygges straks.
Det blev de så en forårsdag i maj 2020, hvor Hans Skov stillede med grene og spagnum til redemateriale. – Og byggede storkereder, som han har gjort så mange gange før.
En menneskeskabt storkerede består af et stort, rundt metalstativ, en flettet grenkrans på et redestativ af grene fra løvtræer. Nederst i redebunden sørger kyllingetråd for at holde på halm, 200 liter uberiget spagnum og et 5 centimer tykt toplag af halm.
Venter på storken
Sidste gang der var et bofast storkepar på Fyn var i 1964 hvor et storkepar holdt til på en rede ved Solbakkegård i Næsby.
Men, nu håber Hans Skov og Oregaard på, at storken dukker op og måske allerede i 2021 vil indtage en af rederne,
Det vil være stort, hvis et storkepar slår sig ned på den Nordfynske herregård, der efter et naturgenopretningsprojekt har rigtig gode betingelser for den gamle, danske “nationalfugl”.