Geden er et af vore ældste husdyr

Siden tidernes morgen har geden været husdyr. Længe før kvæget kom ind i billedet, holdt mennesket geder. Gederne er nøjsomme, robuste, frugtbare og giver godt med mælk. Dertil er de venlige og selskabelige dyr.

Geder er fortræffelige til at holde krat nede, og de kan klare sig på områder, hvor andre dyr har svært ved at finde føden. På grund af deres forkærlighed for bark, kan de dog forvolde betydelige ødelæggelser.

En landeplage

Både Chr. I og Chr. II tog initiativ til bekæmpelse af, hvad der kaldtes “landeplagen geder”, først på Fyn, siden i hele landet. Men gederne holdt stand, og efter en nedgangsperiode i 1700-årene var de atter yderst populære i forrige århundrede og begyndelse af dette. De blev “malkekøer” for degne, husmænd og andre folk med meget lidt jord. En ged kunne nemlig altid ernæres på en grøftekant.

Den store, langhårede danske landged med skæg og flotte buede horn er et ganske velbygget dyr, der findes i farverne hvid, brun, grå og sort. Der har ikke været drevet målrettet avl med geder i samme omfang som med mange andre husdyr, så typen ligger ikke helt fast. Under de stride dækhår ligger der, som hos alle geder af den nordiske type, en fin og meget blød underuld.