Det Jyske Kvæg, som siden oldtiden har levet på den jyske halvø, burde følgelig have ”odelsret” eller arveret til noget af dens jord. I 1949 afskaffede et flertal af avlere imidlertid Sortbroget Jysk Malkekvæg. Avlerne fortrængte, trods kraftige protester, næsten alt eksisterende avlsmateriale ved systematisk at indkrydse hollandske tyre på jyske køer.

Jysk broget kvæg har lange tynde horn, grove knogler, korte ben og et langt, smalt kranium. De er ”vommede” med meget skråtstillede ribben. De var gode som arbejdsdyr og malkekvæg, fordi lungekapaciteten var stor.

Truet af krig, kvægpest og indkrydsning

Flere gange har Jysk Kvæg været truet af udryddelse under krige og kvægpest. Værst gik det imidlertid, da landbruget først i 1800 årene begyndte at indkrydse med udenlandske højtydende racer. Godsejer Harald Branth, Sdr. Elkær, var blandt dem, der i 1880erne reddede ”Jyderne”: Af 7 små ”Vendelbokøer” og et par tyre opbyggede han en mønsterbesætning med høj mælkeydelse. Den blev idealtype ved den daværende genrejsning af racen omkring slutningen af 1800-tallet. Herefter gik den jyske race gode tider i møde i de første årtier af 1900-tallet, indtil man som sagt i 1949 valgte at opblande det meste af bestanden med Hollandsk sortbroget kvæg.      

I slutningen af 1960´erne blev der foretaget nogle forsøg på at redde racen fra uddøen, som imidlertid løb ud i sandet.

Fandt det sidste Jyske Kvæg i Vensyssel

Omkring begyndelsen af 1980´erne, hvor man officielt mente, at Jysk Kvæg var uddødt, gik Oregaard bevaringscenter i gang med at eftersøge racen. Nogle ganske få og små restbestande blev efter lang tids søgen fundet i Vendsyssel. På dette grundlag satte Oregaard et ophjælpningsarbejde i gang.

I 2020 var der registreret 277 stykker tilskudsberettiget Jysk Kvæg i Danmark.