I folkemunde kaldes den Ryslingekoen eller Den Røde Fynske Ko. Det officielle navn på koen der stammer fra Fyn er dog Rød Dansk Malkerace.

Grundlaget for racen skal efter sigende findes på Ryslingeegnen.

Her fik smeden Lars en dag omkring 1840 foræret en kalv, der stammede fra en nordslesvigsk ko. En kvægdriver gjorde holdt ved smeden, koen kælvede under besøget, og kvægdriveren gav kalven som betaling for kost og logi på Midtfyn. Kalven voksede op hos smeden, blev kvie og fik en tyrekalv. Men da Lars ”Smed” ikke ville holde tyr, blev tyrekalven solgt til landstingsmand Christian Rasmussen på Ryslingegård. Her blev tyren stamfader til forskelligt udseende køer, der endte med at blive til Rød Dansk Malkerace.

Racen fik navnet Rød Dansk Malkerace på Landmandsforsamlingen i Svendborg i 1878.

Gode besætninger på Midtfyn

Det midt- og sydfynske område er kendt for at have huset de bedste besætninger af racen. Som et kuriosum kan nævnes, at forhenværende statsminister Erik Eriksen havde en besætning af Rød Dansk Malkerace, og at flere af dyrene blev præmieret på Det Fynske Fællesskue.

På Fyn skabte Den Røde Fynske Ko velstand og økonomi, der bidrog til udvikling i samfundet.

Fra Fyn blev koen eksporteret til først Sjælland og siden Jylland. På et tidspunk udgjorde racen 60 procent af den samlede danske bestand af køer.

Engang var der omkring en million røde danske køer i Danmark. Det samlede antal stykker kvæg af Rød Dansk Malkerace i dag er cirka 67.000. Dermed er det den tredjestørste kvægrace i landet. Dansk Holstein, bedre kendt som sortbroget kvæg, er den største med cirka 844.000 dyr, mens der er omkring 145.000 jerseykøer i landet. Alle tal pr. 1. februar 2020 ifølge landbrugsorganisationen Seges.

Af den oprindelige race Rød Dansk Malkeko, der kan føres tilbage til Ryslinge, er der imidlertid kun omkring 300 dyr tilbage, vurderer eksperter.

Det største besætning findes på Rendebjerggård på Vestfyn, hvor omkring 200 eksemplarer af den oprindelige race er bevaret. Her indgår de i en produktion ag økologisk mælk.

Til udlandet efter gener

Avlsmaterialet til koen er i Danmark er begrænset. I kampen for at redde den røde ko har bevaringscentret, Oregård, vendt blikket udad – været en tur i østlandene for at se på sæd. Både Estland, Letland, Litauen og Polen har importeret og avlet på Rød Dansk Malkerace. Her findes rester af racen liggende som sæd, nedfrosset for årtier siden, i store beholdere.

Estland har ikke længere nogen bestand af Rød Dansk Malkerace, men på en tyrestation i Estland ligger sæd fra 30 danske tyre. Den estiske avlsledelse har tilbudt at sælge sæden til den danske bevaringsarbejde. Fra Litauen er der hentet sæd fra fire tyre, og et samarbejde om bevaringsarbejde er indgået med Letland.

Se også artiklen og videoen om RDM35: Har valgt gamle racer for ikke at presse dyrene