Smagen af Danmark

Produkter fra de gamle, danske husdyrracer indeholder smagen af Danmark, og er en kulinarisk smagsoplevelse. Kød og mejeriprodukter med en smag, udviklet gennem årtusinder. En smag, der afhænger af den lokalitet, dyret befinder sig på, det foder dyret spiser, af lys. luft og dyrets velbefindende.

Et rigtigt landæg fra en frilandshøne har en mørkegul blomme og en smag, der stammer fra græs, orm – og hvad nu ellers hønen har hygget sig med. Husdyrene tager smag efter race og omgivelser. Var der tale om vin, ville man kalde begrebet terroir.

Produkter fra de gamle danske husdyrracer og plantesorter byder på helt specielle og unikke smagsoplevelser.

Sortbroget Dansk Landrace byder på dansk kobe-svinekød.
Sortbroget Dansk Landrace byder på dansk kobe-svinekød.

Det ved blandt andet Mesterkokken Claus Meyer, der har betegnet kødet fra det gamle sortbrogede landracesvin, som noget så fornemt som kobekød fra svin. I en testsmagning på restaurant Noma, bedømte 9 ud af 10 kødet til at være, det bedste svinekød de nogensinde havde smagt.

Kødet fra det berømte, danske baconsvin, Hvid Landrace, betegnes som mere mørkt og smagfuldt end svinekød fra moderne grise.

Mælken fra de gamle kvægracer er fyldig, velsmagende og speciel.

Danmarks mindste husdyr, Den Brune Bi eller Læsøbien, leverer en ganske unik og fantastisk honning.

De gamle, danske husdyrracer kan endnu. Og i dem findes smagen af Danmark bevaret.

Nyt Nordisk Køkken sætter fokus på de specielle, danske og nordiske produkter.