Et ældgammelt dansk husdyr
Den Danske Landgås har rødder tilbage i fortiden og nedstammer formentlig fra de vilde grågæs. Vi ved fra arkæologiske fund, at gåsen allerede i jernalderen blev holdt som husdyr. De blev gerne passet af en “gåsepige”.
Gæssene kom i øvrigt også ind i stuen, hvor de boede i en gåsebænk og udrugede deres æg.
Når gæssene blev slagtet gik intet til spilde. Køb, fedt og indmad blev spist. Vingefjerne blev til koste, fjer til penne og dun til fyld i dyner. Gåsedunsdyner var fine, og der skulle 24 gæs til at fylde en dyne.
Om efteråret blev store flokke af gæs drevet ned gennem Jylland og solgt i Tyskland.
I 1800-tallet mindskedes bestanden dog i takt med at ænder og høns tog over.
Udseende
Der er to varianter af Den Danske Landgås. Den ene er grå, den anden grå- og hvidbroget. Den Danske Landgås har oprindeligt blå øjne, et orangerødt næb med en hvid ring omkring roden af næbet. I nyere tid optræder racen dog også med brune øjne.
En Dansk Landgås kan vej 6 kilo og en gase 7 kilo.
Landgåsen er nøjsom, den vokser langsomt og har derfor et ikke meget fedt på kroppen.
Der er ikke mange eksemplarer tilbage af oprindelige og autentiske Danske Landgås. Bestanden formodes at ligge på under 50 individer.
