Debatindlæg af: Nils Svalebøg
De gamle, danske husdyrracer blev ladt i stikken ved finanslovsforhandlingerne. Trods et stærkt ønske om tiltrængte midler til bevaringsarbejdet, blev der ikke afsat én krone ekstra.
Selv om statens eget rådgivende bevaringsudvalg, foreningen Danske Arkegårde, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, bad om de nødvendige midler til at redde og bevare nationalarven af danske husdyrracer, ignorerede regeringen og forhandlingsparterne ønsket.
Fødevareminister Rasmus Prehn henviser til, at landbrugserhvervet skal bidrage.
Bevaringsudvalg og avlere står nu med hatten i hånden og banker på hos landbruget. – Et landbrug, der tidligere har givet udtryk for, at have nok i deres eget.
Danmark er international forpligtet til at bevare de gamle, danske husdyrracer og kulturplanter. Det er et svigt af rang, når regeringen skubber ansvaret fra sig, ikke vil kendes ved sin pligt og betale for det mest nødvendige – og at Fødevareministeriet end ikke formår at lytte til bevaringsudvalget.
Det flyder – og det har det gjort en rum tid.
Økonomien hænger ikke sammen
Status er, at der på Finansloven, som vanligt, er afsat 4,2 millioner kr. til bevaring af dyr og planter, samt til forskning og administration. – En administration, der alene udgør 1,6 millioner kr. årligt.
Kun 1,4 millioner kr. går til udbetaling af støttetilskud til de gamle husdyrracer. Et beløb, der skulle være nogle gange større, hvis det skulle dække de faktiske ekstraomkostninger statens forskere selv har regnet sig frem til.
I 2021 slog pengene ikke til – der manglede 400 000 kr i puljen af dyretilskud. Bare for at dække statens egne selvopfundne lave tilskud.
Realistisk at hente penge på produktion?
De to sidste fødevareministre har givet udtryk for at avlerne skal hente pengene til bevaring på produktion og den landbrugsstøtte, der kan hentes i den forbindelse.
Helt så enkelt er det dog ikke. De fleste puljer er målrettet konventionel landbrug. Og problemløst og billigt er det ikke, at starte en specialproduktion op med sortbrogede landsvin, eller Sortbroget Jysk Malkekvæg.
Der er kompliceret, dyrt, administrations, kontrol- og regelfyldt. – Og på den baggrund i sidste ende, måske ikke rentabelt med mindre besætninger af dyr, der ikke yder det samme som de moderne racer. Nogle bevaringsavlere har forsøgt – men få er lykkedes med deres projekter.
Måske burde staten kigge i en anden retning end landbruget. De gamle, robuste husdyrracer kan bruges i den grønne omstilling til naturpleje og er et stykke levende visuelt kulturhistorie. Altså oplagt at også Miljøministeriet og Kulturministeriet har fokus på og støtter bevaringen af dyrene.
De fleste af de gamle danske husdyrracer der er tilbage, overlever i øjeblikket kun fordi ildsjæle gør et stort stykke arbejde og mæcener gør det staten skulle have gjort – nemlig spytter penge i kassen.
Det er ikke en holdbar situation. Sættes der ikke ind nu, vil vi se flere af de gamle, danske husdyrracer forsvinde inden for kort tid.