Kongens herregård
Herregården Oregaard, der ligger ved Ore på Nordfyn er en gammel herregård med aner tilbage til den tidlige middelalder. Allerede i 1231 nævnes gården i Valdemar Sejrs Jordebog. Dengang var gården krongods, der tilhørte kongen.
I dag står kun hovedbygningen tilbage. Den stammer fra 1588 og er opført af Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz og Hans Johansen Lindenov. Hans Johansen Lindenov var lensgreve på Hindsgavl og ejede også flere store godser blandt andet Hundslund, Gavnø, Dronninglund og Borgeby i Skåne.
Lensgreven døde under operation
Hans Johansen Lindenov døde i øvrig på Oregaard i 1596.
Før sin død havde Hans Johansen Lindenov tryglet og bedt en badskær fra Odense om at behandle sig. (Badskær var betegnelsen for en barber der virkede som kirurg).
Badskæren udøvede sin kunst, men Hans Johansen Lindenov døde desværre under behandlingen. Hans Johansen Lidenovs hustru Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz lod herefter badskæren fængsle på “borgen”. Der sad han, til kongen befalede, at han skulle løslades. – Så kunne hustruen siden stille ham for retten.
Heksejægeren på Oregaard
Værre gik det den forhenværende foged på Ore, Jørgen Ibsen og hans kone Karine. De blev beskyldt for hekseri. Præsten, Hans Jacobsen, skulle angiveligt have hjulpet dem med at døbe tre dukker lavet af voks.
Enkefruen på Oregaard, Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz, anklagede præsten, Hans Jacobsen. Hun var overbevist om, at dukkerne var fremstillet med hekseri for øje, for at skade hendes familie og påvirke ægtemanden Hans Johansen Lindenovs sygdom.
Ved en afhøring viste det sig, at fogedparret havde opfundet historien om dukkerne af had til præsten, der ikke ville lade dem gå til alters, fordi de ikke kunne deres katekismus. Under afhøringen trak Karine i øvrigt i land – måske for at redde Hans Jacobsen. Voksdukkerne skulle nu være døbt af en omvandrende præst.
Brændt på bålet
Efterfølgende rådede biskoppen præsten, Hans Jacobsen, til at søge vidner. Det lykkedes ikke. Fogedparret var nemlig allerede blevet brændt på bålet på Ore Birk på Brændehøjen øst for byen, tirsdag før påske i 1597. Skriftemål havde parret ikke kunnet afgive, da Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz forbød parret at tale med nogen præster, og hendes folk desuden havde afvist to præster, der af sig selv var kommet for at modtage skriftemål.
Uden vidner måtte præsten, Hans Jacobsen, over for fruen på Oregaard, Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz, tilstå at have misbrugt sit embede. Derefter blev Hans Jacobsen opsagt – på ordre fra biskoppen.
Den sidste del af sit liv brugte præsten, Hans Jacobsen, på at hjælpe til i kampen mod den sorte pest.
Under Gyldensten
Gennem tiden har Oregaard haft mange forskellige ejere og har flere gange hørt under kronen.
I 1719 købte franskmanden, Jean Henri Huguetan, Oregaard. Gården blev en del af Gyldensteen Gods indtil lensafløsningen i 1923, hvor gården blev overtaget af staten og udstykket. Ved samme lejlighed blev avlsbygningerne revet ned, så kun hovedbygningen og mejeriet stod tilbage.
Ore er et overdrev
Oregaard er i øvrigt en gammel kvæggård. Navnet ore betyder det samme som overdrev. Et overdrev er en stenet mark med træer. Oregaards jord var da også kendt for at være en ringe jordbesiddelse.
Bevaringscenter for gamle, danske husdyrracer
I 1976 blev Oregaard købt af forfatteren, Gorm Rosencrone von Benzon. Gården har siden huset et bevaringsprojekt for gamle, danske husdyrracer. Efter Gorm Rosencrones von Benzons død i 2006 har gården været ejet af hustruen Birthe von Benzon, mens sønnen Stig Rosencrone von Benzon og barnebarnet Jens Benzon driver bevaringsarbejdet videre.
Oregaards ejere gennem tiden
- (1231-1471) Kronen
- (1471-1501) Ebbe Andersen Ulfeldt
- (1501-1527) Anders Ebbesen Ulfeldt
- (1527-1534) Hartvig Andersen Ulfeldt
- (1534-1539) Kronen
- (1539-1546) Poul Henriksen von Ahlefeldt
- (1546-1585) Henrik Poulsen von Ahlefeldt (døde 1583)
- (1585-1588) Abel Henriksdatter von Ahlefeldt
- (1588-1596) Hans Johansen Lindenov
- (1596-1635) Laurids Hansen Lindenov
- (1635-1657) Anne Friis gift Lindenov
- (1657) Sophie Hansdatter Lindenov (døde 1666) gift Rantzau
- (1657-1661) Henrik Frantsen Rantzau (døde 1674)
- (1661-1672) Henrik Lauridsen Lindenov
- (1672) Kirsten Henriksdatter Lindenov gift Banner
- (1672-1687) Erik Ottesen Banner
- (1687) Erik Banners dødsbo
- (1687-1694) Thomas Iversen
- (1694-1700) Ditlev Reventlow
- (1700-1704) Cai Hansen Rantzau (døde 1704)
- (1704-1711) Cai Caisen Rantzau
- (1711-1712) Kronen
- (1712-1716) Cai Caisen Rantzau / Otto Blome
- (1716-1719) Christian Carl Gabel
- (1719-1749) Jean Henri lensgreve Huguetan-Gyldensteen
- (1749-1752) Marguerite Marice Francoise Isdore Jeansdatter lensgrevinde Huguetan-Gyldensteen gift von Knuth
- (1752-1802) Johan Henrik Eggertsen lensgreve von Knuth-Gyldensteen
- (1802-1827) Constance Henriette Frederikke Johansdatter lensgrevinde von Knuth-Gyldensteen gift (1) Bernstorff (2) Stolberg (3) Rantzau (4) de Wansonwitz
- (1827-1837) Andreas Erich Heinrich Ernst lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
- (1837-1898) Johan Hartvig Ernst lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
- (1898-1922) Hugo Kuno Georg lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
- (1922-1943) Den Danske Stat
- (1943-1976) Svend Jepsen
- (1976-2006) Gorm Rosencrone von Benzon
- (2006-) Birthe von Benzon