Dronning Dagmar frikøbt med Ø Kvæg
Vidste du, at Danmark engang købte en dronning for 15.000 stykker Ø Kvæg?
Dronningens navn var Dagmar – en af de højest elskede, som landet har haft. Kong Valdemar Sejr måtte i 1205 betale de mange kreaturer til Dagmars onkel, markgreve Didrik af Meissen, før han frigav hende. Ved hans hof havde hun, hendes mor og søskende levet, siden moderen var blevet forskudt af hendes far, kong Ottokar I af Böhmen, for at denne kunne indgå et nyt ægteskab.
Dengang var der Ø Kvæg, eller som man også har kaldt det: ”Østdansk Kvæg”, i tusindvis i Danmark. I dag lever en flok på ca. 80 dyr på Skovsgaard på Langeland, som tilhører Danmarks Naturfredningsforening. De blev endda reddet i sidste øjeblik. Dette kvæg kaldes nu ”Agersø Kvæget” efter dets sidste oprindelige levested. Eksperter, som har set kvæget, har en idé om, at det i oldtiden kom fra Mellemøsten. Via det nordlige Rusland er det i flere typer nået til Østersø området.
Det brogede Ø Kvæg
Ø Kvæget er ret små, livlige dyr. I gammel tid havde snart sagt hver ø i Østersøen og det sydlige Kattegat sin særlige type. Det kendes i mangfoldige farver: Hvid, grå, gul, rød, brun og sort. Ensfarvede dyr er ret sjældne. De fleste har små aftegninger i andre end hovedfarven. Mange er brogede. De svungne horn er fra små til middelstore. Hovedet bæres vagtsomt højt rejst.
Fremtoningen er knoklet og benbygningen er kraftig. Blødt svunget ryg, meget fremtrædende knogler i krydset, høj halerod og korte ben ses almindeligt. Kødsætningen er beskeden, men mælkeydelsen har været rimelig, uden at den dog har tålt sammenligning med senere tiders mere specialiserede malkekvægs.
I forbindelse med dannelsen af Rød Dansk Malkerace opblandedes Ø Kvæget fra midten af 1800 årene med rødkvægracerne: Ballum Kvæg, Nordslesvigsk Kvæg og Angler kvæg. Det blev opslugt af disse. Længe mente man, at det sidste Ø Kvæg blev nedslagtet på Bornholm omkring 1950, fordi ingen dengang interesserede sig for bevaringen af det.
Levende kulturhistorie fra middelalderen
Agersø Kvæget er der imidlertid endnu. En genetisk test, foretaget af Biologisk Institut, har vist, at det har ni private alleler og dermed er enestående. Den lille population blev undersøgt genetisk i forhold til 14 europæiske kvægracer med fokus på de beslægtede danske racer, Rød Danske Malkerace og Sortbroget Jysk Malkekvæg. Flere argumenter baseret på undersøgelsen taler for, at Agersø Kvæget er den sidste rest af det danske Ø Kvæg (The Agersoe cattle: The last remnants of the Danish island cattle (Bos taurus) ? K.B.Withen, A.Brüniche-Olsen, B.V.Pedersen, P.Gravlund, Department of Biology, University of Copenhagen, Denmark. Journal of Animal Breeding and Genetics – 04/2011; 128 (2): 141-52. DOI: 10.1111/j.1439-0388.2010.00883x)
Der er så megen genetisk diversitet i restbestanden, at man ved opformering vil kunne sikre racens fortsatte eksistens samt sikre et stykke historie fra middelalderen.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet oplyser at der i 2020 ikke er registreret eller givet tilskud til Agersø Kvæg.