Dansk siden jernalderen
Danske Landhøns og deres oprindelse er helt speciel – ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Den Danske Landhøne er nemlig den sidste ægte landhønserace i hele Europa.
Arkæologiske fund viser, at der har været tamhøns i Danmark siden jernalderen – alså i 2000 år.
Fund fra forskellige tidsperioder fastslår desuden, at racen, Danske Landhøns, stammer fra den forhistoriske danske jernalderhøne.
En junglehøne fra Indien
Hvad angår racens oprindelse, skal vi dog endnu længere tilbage og bort fra Danmark. Danske Landhøns er oprindelig ikke en dansk vildfugl. Racen nedstammer sansynligvis fra det nordlige Indien, hvor der i årtusinder har levet vilde junglehøns. En af racerne er den røde junglehøne, Bankiva. Den er højst tænkelig stamfader til Danske Landhøns, der kan være bragt til Danmark under folkevandringerne omkring 400 år f. kr.
Frem til midt i 1800-tallet var Danske Landhøns eneste hønserace i Danmark. Men i midten af 1800-tallet kom der asiatiske høns til landet, og der blev indkrydset på kryds og tværs.
De danske hønsegårde kom til at udgøre et broget skue af mangfoldighed.
Et fremsynet gammelt redningsarbejde
Danske Landhøns var trængt og bestanden kunne være blevet udryddet, hvis ikke en flok fjerkræavlere anført af statsråd Mourier-Pedersen, satte sig for at redde og bevare bestanden. De stiftede foreningen Landhønseringen og opkøbte i 1877-1878 alle de oprindelige Danske Landhøns, de overhovedet kunne få fat på.
Kun derfor er det lykkedes at bevar de gamle Danske Landhøns, frem til i dag, hvor racen er et nationalklenodie og hører med til de udryddelsestruede, gamle, danske husdyr.