Arkegården Holmegaard, der ligger i Nationalpark Mols Bjerge, er en af de danske arkegårde, der arbejder med at redde og bevare gamle, danske husdyrracer og plantesorter.
Holmegård der stammer fra 1801 ejes af Merete og Verner Nielsen. De har af kærlighed til naturen og historien sat sig for, at føre gården tilbage til det oprindelige udseende, samt bevare de gamle autentiske husdyrracer og plantesorter på stedet.
I filmen her fortæller Verner Nielsen om arkegården, om bygningerne, landskabet, det sortbrogede gamle kvæg, naturpleje med kvæget og landgæssene, der er fantastiske, små græssere.