Af: Nils Svalebøg
Sjældne dyreracer og levende nationalklenodier svigtes af politikerne lyder en skarp kritik fra de ildsjæle, der forsøger at redde den legendariske røde ko, baconsvinet og andre danske husdyrracer.
Gamle, danske husdyrracer, der har rod i naturens vilde dyr og er udviklet gennem årtusinder er en del af vor historie. Men i det moderne, konventionelle, ydelsesfikserede landbrug er de gamle husdyreracer kasserede og stærkt truet af udryddelse.
Danmark er dog, ifølge internationale aftaler, forpligtet til at beskytte og bevare de gamle husdyrracer, der både udgør en levende genbank og er et stykke Danmarkshistorie.
Pengene på Finansloven slår ikke til.
For at leve op til landets forpligtelser, har Danmark nedsat et rådgivende bevaringsudvalg under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Bevaringsudvalget rådgiver Landbrugsstyrelsen, der er ansvarlig for administration og sikring af bevaringsarbejdet.
Husdyrracerne forsøges bevaret gennem et dyretilskud til avlerne. Et tilskud der skal kompensere for dyrenes manglende ydelser i forhold til moderne husdyr.
Der er afsat 1,4 millioner kr. til formålet, men Landbrugsstyrelsen oplyser, at bevaringsavlerne i år har søgt støtte for 1,8 millioner kr. Skal alle tilgodeses slår midlerne fra Finansloven altså langt fra til.
Kritik fra egne rækker
Tilskuddenes størrelse og de midler der er afsat på Finansloven hænger slet ikke sammen, mener medlem af Bevaringsudvalget, Holger Jessen, der nu står frem med en skarp kritik.
– Som medlem af Bevaringsudvalget mener jeg, at vi skal indstille til ministeren for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug, at der afsættes flere penge til bevaringsarbejdet.
– Det er Bevaringsudvalgets opgave, at rådgive ministeren, gør udvalget ikke det, foretager han sig ingenting.
Danmark må leve op til sine forpligtelser
Danmark har gennem FAO og den globale plan for husdyrgenetiske ressourcer, Interlaken Deklarationen, forpligtet sig til at bevare sine gamle husdyrracer. Derfor vil Holger Jessen nu rette en henvendelse til Fødevareministeren og landets andre politikere. – Danmark må leve op til sine forpligtelser, og der må afsættes flere midler på Finansloven. Eller risikerer vi, at arbejdet med at redde dyrene går tabt.
Fakta er, at statens tilskud til de bevaringsværdige husdyrracer gennem årene er faldet drastisk og langt fra står mål med statens egen udregning af det økonomiske behov. I 2014 var der afsat 9 millioner kr. til bevaringsarbejdet. De sidste år har der været afsat 4,2 millioner kr. til bevaringsarbejdet på Finansloven. Heraf ender blot 1,4 millioner kr. som dyretilskud. Landbrugsstyrelsen oplyser, at 200 000 kr. går til den brune bi. En million går til bevaring af og forskning i gamle planter og 1,6 millioner går til administration.
Staten følger ikke egne udregninger
Udregning af tilskud foretages for hver enkel dyrerace af forskere ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, ved Københavns Universitet. Paradoksalt nok anvendes disse tal ikke efter hensigten. Landbrugsstyrelsen fastsætter nemlig – efter indstilling fra Bevaringsudvalget – nye selvopfundne støttebeløb. Beløb der ligger langt under de danske forskeres faktuelle udregninger og anbefalinger.
– Det er grotesk, siger Holger Jessen. – EU har godkendt at beløbene, der er udregnet af statens egen forsker, kan udbetales. Men det sker bare ikke.
Landbrugsstyrelsen tilsidesætter hermed resultater fra forskerne på Københavns Universitet. Tilskuddet pr. ko ligger eksempelvis på 1725 kr., mens forskernes udregninger og anbefalinger for støttebeløb i 2021 ligger på 8000-9000 kr. Endnu mere katastrofalt ser regnskabet ud for svin, hvor støttebeløbene ligger otte-ni gange under det anbefalede.
De små, gamle, danske husdyrracer som kaniner, høns, duer, ænder og gæs figurerer end ikke på listen over tilskudsberettigede dyr – selv om flere af racerne er stærkt udryddelsestruede.
Foreholdt hvorfor staten ikke følger landets egne forskeres udregner siger Landbrugsstyrelsen:
– Landbrugsstyrelsen fordeler puljen til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer i overensstemmelse med de regler, der er beskrevet i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter maksimale støttebeløb pr. dyr. Det betyder, at der er mulighed for at støtte med lavere beløb pr. dyr for til gengæld at kunne tilgodese flere ansøgere indenfor puljens ramme.
Forelagt spørgsmålet om Landbrugsstyrelsen har orienteret politikerne om, at der er for lidt midler i tilskudspuljen i forhold til statens egne udregninger, svarer Landbrugsstyrelsen:
– Det er Landbrugsstyrelsens opgave at forvalte den tilskudspulje, som er afsat på Finansloven, og gøre det i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.
Politikerne har svigtet
– Politikerne har svigtet. Der sker intet. Som det ser ud nu, holdes bevaringsarbejdet oppe af private velgørere og ildsjæle. Om føje år kan en unik genbank og en national kulturarv være gået tabt for altid. Hvis ikke politikerne påtager sig deres ansvar, griber ind og støtter op om sagen, siger Holger Jessen.
Formand for Bevaringsudvalget: For lidt midler på Finansloven
De ansvarlige politikere er de sidste år jævnligt blevet gjort opmærksom på de økonomiske forhold i bevaringsarbejdet. Formanden for Bevaringsudvalget, Knud Erik Sørensen, fortæller, at han gennem tid har skrevet til de ansvarlige fødevareministre, dels for at få flere penge afsat på Finansloven, dels for at få et fysisk møde, hvor han kunne orientere de ansvarlige ministre om situationen. Ingen af henvendelserne, den seneste til Jacob Ellemann Jensen, har ført til noget. Knud Erik Sørensen siger:
– Staten har ikke fastsat et tilskudsniveau, men har fået godkendt et niveau i forhold til EU. Men for at Bevaringsudvalget kan udnytte dette niveau, kræver det at der bliver afsat tilstrækkelige midler på Finansloven, hvilket hverken er, eller har været tilfældet.
Knud Erik Sørensen har i øvrigt valgt at stoppe som formand for Bevaringsudvalget i år.
Danske Arkegårde: Tilgangen til bevaringsarbejdet er slået fejl
Foreningen Danske Arkegårde fortæller, at de har haft kontakt med både forhenværende fødevareminister Mogens Jensen, og den nuværende fødevareminister Rasmus Prehn samt Landbrugsstyrelsen. Politikerne og Landbrugsstyrelsen kan derfor ikke være uvidende om, at midlerne, der er afsat på Finansloven langt fra slår til, hvis et bevaringsarbejde skal redde og bevare de gamle, danske husdyrracer.
Næstformand i foreningen Danske Arkegårde, Susanne Hovmand, fastslår:
– Vi har i Danmark haft svært ved at løfte de internationale forpligtelser til at bevare husdyrracerne. Med et fortsat fald i antallet af genetisk materiale, må jeg desværre gå så langt som at sige, at den hidtidige tilgang til bevaringsarbejdet er slået fejl. En manglende overordnede strategi har medført at bevaringsarbejdet har været fragmenteret og præget af, at en række dygtige bønder selv har taget sagen i egen hånd og iværksat initiativer, der kunne bevare de truede gener på hele Danmarks vegne. Mange af bønderne har sat bevaringsarbejdet over egne behov og knoklet med blod sved og tårer og ofte med både livet og banken på nakken for at redde de gamle racer og arter.
Ildsjæle kaster håndklædet i ringen
På Facebook-gruppen Gamle Danske Husdyrracer fremgår det af indlæg, at flere bevaringsavlere har kastet håndklædet i ringen. Dyr sættes til salg eller sendes til slagtning. Den økonomiske støtte fra staten slår ikke til. Det er svært af få relevante dyr godkendt som tilskudsberettigede og administrationen er tidkrævende og besværlig lyder det.
Bevaringsavler Peter Jensen føler det er en kamp at søge tilskud i Landbrugsstyrelsen:
– Vi har fire køer med kalve, en tyr af Jysk race, samt en so og en orne af racen Dansk Landracesvin. Dem har vi haft i seks år, og har søgt tilskud mange gange uden problemer.
I år søger vi digitalt søndag den 7. marts. Den 23. marts, får jeg så en mail fra Bevaringsudvalget, der først lige har modtaget ansøgningen, de siger den er indsendt for sent og vil ikke udbetale støtte.
Jeg ringer tilbage og får at vide at, hvis jeg kan dokumentere, at vi har sendt mailen den 7., vil man overveje at behandle ansøgningen. Det kan vi, og det gør vi. Efter flere samtaler modtager vi siden en mail, hvor der står at man vil fastholde afslaget. – Altså ingen støtte til os.
Peter Jensen overvejer efter den behandling, at give op og sætte de gamle husdyrracer ud:
– Vi er meget glade for vores dyr, og jeg har et godt samarbejde med andre avlere, men vi tænker på at skille os af med dyrene. Erstatte dem med mere kødfulde racer, så der er lidt økonomi i det. Det er åbenbart ikke så vigtigt, som vi troede, at bevare de gamle racer.
Handling nu
Bevaringsavler, Holger Jessen, mener der skal handles nu:
– Ligesom vi skal bevare Rundetårn, må vi også prøve at bevare den levende kulturarv husdyrene er en del af. Rundetårn kan du sætte standby et årstid, men det går ikke med de levende dyr. De skal passes og plejes 365 dage om året, ellers går de tabt.
